Keramikkurser
Tilmeld dig et eksklusivt keramikkursus i København
Vores keramikskole ligger på Vesterbro i hjertet af København 10 minutter fra hovedbanegården.
På vores keramikskole tilbyder vi eksklusive keramikkurser for nybegyndere og øvede. Har du en drøm om at lære at dreje, modellere og lave skulpturer i ler, kan du tilmelde dig et af vores mange kurser. Vælg mellem korte eller længere forløb. Vi tilbyder hold på 12 mødegange både forår og efterår samt forskellige weekendkurser.
Alle vores hold undervises i mindre grupper af henholdsvis 6 eller 10 personer.
Om du er nybegynder eller har prøvet at arbejde med keramik før, er vores kurser tilrettelagt, så alle kan være med.
Kvalitet og inspiration er nøgleelementer i alle vores keramikkurser, og du bliver en del af et levende værksted, hvor vi selv står for undervisningen.
På hvert kursus går vi i dybden med forskellige teknikker og processer indenfor keramikkens verden, og der vil være fokus på individuel vejledning og personligt udtryk.
Alle vores 50 glasurer vil være tilgængelige, og du vil lære at arbejde med dobbeltglasering og skabe forskelligartede og unikke udtryk.
I løbet af hvert kursus dykker vi ned i den vidunderlige verden af keramik. Vi kommer både omkring keramikkens historie, nuværende udstillinger samt forskellige glaserings- og brændeteknikker.
Vores værksted består af 9 drejeskiver, 7 ovne, sprøjtekabine til glasering, stor pladerulle og ekstruder.
Drømmer du om at bygge store keramiske skulpturer eller krukker? På dette kursus bliver du introduceret til forskellige teknikker og får mulighed for at udvikle dit eget keramiske udtryk. Vi arbejder med pølse-, plade- og extruderteknik samt pinching i gipsforme.
Kurset begynder med blid bevægelse og åndedræt inspireret af yoga, guidet af Sofia Stefandottir. Undervisningen kombinerer faglig fordybelse med individuel vejledning.Alle kan være med – det eneste, der kræves, er lysten til at bygge stort.
Lille hold, max 6 elever.
Instructions will be in Danish, but with special consideration for English speakers.
Datoer forår 2027:
Fredag 12/2 kl. 17.00–21.30
Lørdag 13/2 kl. 9.00-14.30
Glasering torsdag 11/3 kl. 17.00–20.00
Pris/price: 3300 DKK*
Underviser: Helle Hansen
*Materialer og brændinger afregnes individuelt // Materials and firing are billed individually.
"Det særlige ved at gå her er, at det er udøvende keramikere, der brænder for det, de laver. Man føler at man bliver inviteret ind i deres keramikerverden mere end at det ‘bare’ er et aftenskolehold. Man mærker deres passion for faget, og det er super fedt."
Pladeteknik er en fantastisk håndbygningsteknik, hvor vi ruller leret ud i jævne plader. Herfra kan du skære former ud, samle dem og skabe stramme grafiske designs eller bløde, organiske genstande. Man kan også præge mønstre, struktur og tekstur i overfalden.
Vi starter i fælleskab med at bygge en lille æske hver og derefter er der fri leg med teknikken.
Alle kan deltage uanset erfaring.
Lille hold, max 8 elever.
Instructions will be in Danish, but with special consideration for English speakers.
Datoer forår 2027:
Lørdag 10/4 Kl. 10.00-16.00
Søndag 11/4 10.00-16.00.
Glasering torsdag 29/4 Kl. 17.00-20.00
Pris: 2800DKK*
Underviser: Mark Lauberg
*Materialer og brændinger afregnes individuelt // Materials and firing are billed individually.
"Jeg kommer her for at udleve en masse idéer - og verden går i stå, når man sætter sig herned. Så er man fuldstændig inde i sit eget rum."
"Det er nogle sindssygt dygtige undervisere, der er her, og det er gode lokaler og gode materialer. Det er mit frirum. Det er mit sted. Det er min tid, hvor jeg ikke skal tænke på alt muligt andet."
GALLERi
Få en fornemmelse af stemningen på vores kurser og se et udpluk smukke elevkreationer
Team Building - Firmaarrangement - Fødselsdage - Polterabend - Kreative Workshops
Event pris: 650 kr. pr deltager inkl. moms for 2 timer. Minimum 4 deltagere, max 15. Pris er inklusiv materialer, glasering og brænding af 3 kreationer pr. deltager. Vi sørger for kaffe, the og lidt sødt til ganen.